logo

Maskinførere i skovbruget opfordres til at deltage i mesterskabskørslen med udkørselsmaskine

Dansk Skoventreprenør Forening - DSF - arrangerer danmarksmesterskab i udkørsel af træ på Langesømessen, torsdag den 20. august 2015.
I mesterskabet dystes der i disciplinerne præcisionslæsning med terræntransport og tårnbygning.
Opgaven går ud på, at deltagerne, på kortest mulig tid, skal gennemkøre en bane samtidig med, at der læsses et antal træstokke, og at der desuden skal stables et tårn af træklodser.
Vinderen er, den deltager der hurtigst og med færrest fejl, som gennemfører dysten!
Konkurrencen bedømmes af et sagkyndigt dommerpanel. De 3 bedst placerede skovmaskinfører tildeles pokaler efter indbyrdes placering. Desuden er der deltagerpræmier fra mesterskabets sponsorer til de øvrige deltagere.
Dansk Skoventreprenør Forening opfordrer skovmaskinførere til at deltage i konkurrencen på Langesømessen den 20. august og være med til at vise denne disciplin i skovbruget.
Tilmelding til mesterskabet inden 5. august 2015 til DSF´s Sekretariat, Ida Mosegaard, tlf. 7641 3671 eller mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yderligere oplysninger:
Ida Mosegaard, DSF Sekretariatet, tlf. 7641 3671

Ønsker du at få dit logo på vore hjemmeside?
Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder for annoncering på vores hjemmeside