logo

PRESSEMEDDELELSE                    19/8/2011

Vinderne i skoven
Kenneth Vinderslev danmarksmester i udkørsel
Langesøskovene på Fyn satte endnu engang den fuldendte kulisse for årets mesterskabskørsel med skovmaskiner. Arrangementet, der er tilrettelagt af Dansk Skoventreprenør Forening omfatter 3 discipliner – terrænkørsel, præcisionslæsning og tårnstabling – gennemført på tid om med strafpoint i form af tillægstid for eventuelle fejl, som selv den mindste rysten på hånden, kan udløse.
Danmarksmester 2011 blev Kenneth Vinderslev, Silkeborg, der 2 gang tidligere har erobret førstepladsen. Han vandt med tiden 8 min og 3 sek.,  blot 19 sekunder foran Torben Stabell, Østbirk, der blev Danmarks-mester sidste år og i øvrigt har mange års mesterskaber bag sig. Bronzen gik til Martin Hansen, Ringsted i tiden 10 min og 31 sekunder.
Der var i alt 8 deltagere, som først gennemførte en kvalifikationsrunde, hvorfra de 4 bedste duellerede i den endelige mesterskabskørsel.
Tiderne kan ikke sammenlignes med tidligere år, da både baneforhold og forhindringer er forskellige, ligesom der i år blev kørt én samlet gennemkørsel med én tid.

Bjørn Petersen danmarksmester i skovning
Mesterskabskonkurrencen i skovning blev også gennemført i forbindelse med Langesømessen den 18. august.
DM i skovning arrangeres af Dansk Sportshugger Klub i samarbejde med Dansk Skoventreprenør For-ening.
Som ny danmarksmester blev kåret Bjørn Pedersen, Kolind, der gennemførte de 5 motorsavsdiscipliner sværdvending, kvistning, hurtigskæring, fældning og skiveskæring i tiden 159 sekunder.
Andenpladsen erobrede Steffan Mikkelsen, Holstebro 173 sek. og tredjepladsen gik til Jacob Vibe, Knebel på 187 sekunder.
7 duellanter dystede i mesterskabskonkurrencen.

Præmierne til Danmarksmesterskabet i UD-KØRSEL var stillet til rådighed af:
NDI Nordisk Dæk Import - Helms TMT-Centret A/S - Kuwait Petroleum Q8 - Ponsse AB - Trelleborg Dæk – Skovteknik A/S (John Deere) - LDM Kvalitets- og Miljørådgivning

Præmierne til SKOVNING var stillet til rå-dighed af
Stihl – Husquarna – LP Cykler og maskiner, Ebeltoft – Dansk Skovkontor - Lindana

 

Yderligere oplysninger:
Bjarne Kallehauge tlf. 4033 9497, Jacob Vibe 2149 8439 eller Erik Groth tlf. 2048 3888

Download pressemeddelelsen

Ønsker du at få dit logo på vore hjemmeside?
Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder for annoncering på vores hjemmeside