logo

12/2/2014
PRESSEMEDDELELSE


Viggo Mortensen ny formand for skoventreprenørerne
Skoventreprenør Viggo Mortensen, Jyderup på Vestsjælland er ved konstitueringen i Dansk Skoventreprenør Forening, DSF valgt til ny formand, hvor han afløser den hidtidige formand Bjarne Kallehauge, som efter 15 år i formandsstolen valgte ikke at genopstille ved den nyligt afholdte generalforsamling. Den nye formand har godt kendskab til DSF, idet han var med til at stifte foreningen i 1989 og har lige siden fulgt den tæt. Senest med en bestyrelsespost, som nu er mundet ud i formandsposten.


Viggo Mortensen har en bred berøringsflade på skovområdet blandt både entreprenører og forskellige institutioner, ligesom han også følger med i den teknologiske udvikling i vores nabolande. Med sin mangeårige erfaring i skovdrift og daglige færden i skovene med sin skovningsmaskine, vil Viggo Mortensne gerne arbejde for et bedre samarbejde mellem skoventreprenørerne og skovenes administratorer om bl.a. udformning af kulturanlæg. Skoventreprenørerne stiller gerne erfaring og viden til rådighed – pointerer Viggo Mortensen.


Skoventreprenør Michael Pedersen, Vejle blev nyvalgt til bestyrelsen i DSF, som ud over Viggo Mortensen, Jyderup består af Torben Stabell, Østbirk, Jacob Vibe, Knebel og Peter Frederiksen, Fåborg.
Dansk Skoventreprenør Forening blev i 2013 medlem af brancheorganisationen Danske Maskinstationer og Entreprenører, hvilket har tilført DSF’s medlemmer flere ressourcer og adgang til DM&E’s rådgivningstjeneste samt øvrige vifte af medlemsydelser indenfor driftsøkonomi, forsikring m.v. For at sikre skoventreprenørernes erhvervspolitiske interesser bliver varetaget, har DM&E oprettet et skovudvalg til fagområderen skov, natur og vandløb.  DSF har i dag 80 medlemsvirksomheder ud af DM&E’s godt 700 medlemmer.

Yderligere oplysninger:

Viggo Mortensen, DSF; tlf. 2345 5255, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

eller Erik Groth, DM&E; tlf. 2048 3888 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

DSF-Bestyrelse-2014

 

Foto: bestyrelsen (øverst Peter Frederiksen, Michael Pedersen, Torben Stabell, Viggo Mortensen, Jacob Vibe)

Ønsker du at få dit logo på vore hjemmeside?
Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder for annoncering på vores hjemmeside